I wish…


Nu er julen jo bag os, men den fik mig til at tænke over en ting, nemlig ønskelister. Jeg skriver stadig den obligatoriske ønskeliste til jul og min fødselsdag , så folk har en idé om hvilken gave de kan komme med, og føle sig glade over at give mig noget, jeg ønsker mig og mangler. Men, det er en noget fesen oplevelse i forhold til hvordan jeg havde det som barn, med tusch i højre hånd og Fætter BR kataloget i den anden hånd. Det sus, jeg fik i maven og som spandt fantasier og luftkasteller om Barbie-sæt, små motoriserede wanna-be biler man selv kunne sidde i, My little Pony heste OG stalde og ikke mindst alt der havde med sminke at gøre (indrømmet jeg fik liidt det rush, da jeg for nylig erhvervede mig sådan en beautyboks med hele farveladen i, fra øjenskygger i en milliard farver, der ikke klæder mig, til detsamme i rouge og lipgloss/læbestift, altsammen i en fin sort skinnede boks med skuffer i!) – ja det sus, det er der ærligt talt ikke når jeg nedskriver mine ønskelister som voksen.

Det har noget at gøre med at jeg lægger bånd på mig selv, og det gør man bare ikke som barn. Der kom store fede krydser, gerne to i forskellige farver ved de ting jeg VIRKELIGT ønskede mig, hele vejen igennem kataloget, som selvfølgelig blev kigget igennem hver dag, for at se om der var flere ting jeg ikke havde opdaget at jeg ønskede mig. Eller bare for at drømme om hvor skønt det ville føles, når jeg juleaften måske fik en af de afkrydsede lækre plastic-sager.

Selvsamme tøjleløse drømmerier fortsatte, som teenager, denne gang bare med andre kataloger i hånden, nemlig dem med tøj. Jeg kan stadig i dag huske et helt bestemt katalog, der havde en kollektion der var to die for!, men som nok ville være lidt for voksen til mig, så jeg ønskede mig den i smug.

Trevi Fountain -ønskebrønd i Rom

Så blev man voksen, og pludselig var ønskerne mere realistiske, og ja jeg er blevet glad for alle mine køkkenmaskiner, for jeg har jo sat dem på ønskelisten, og det vil jeg fortsat gøre, men her den 22.december, et par dage før juleaften, slog det mig, at den følelse, det sus, det rush, mangler i mit liv, og det vil jeg gøre noget ved.

Så ud med nytårsforsætter og ind med ønskelister! Det bedste er jo, at jeg kan købe tingene til mig selv, og realisere disse ønsker. Frem med kuglepen og papir og igang kom jeg, indtil videre er listen lang, over to sider, og jeg har lovet mig selv aldrig at stoppe med at føje ting til.

Det kan lyde en kende materialistisk, endog egoistisk og det er jo sådan et fy-ord, men faktisk så spenderer jeg mine penge langt bedre nu, hvor jeg ved lige præcis hvilke ting det er der giver det magiske sus i maven. Jeg får meget mere får dem, og det er jo sparsommeligt og det er jo ikke et fy-ord ;-)

Suset i maven, når jeg skriver en ting på, lige fra en Rudolph Care ansigtscreme - til drømmehuset og bilen, fortæller mig om hvem jeg er. Nytårsforsætter har aldrig gjort det samme. de har fortalt mig, hvem jeg troede jeg gerne ville være i fremtiden, du ved slankere, sjovere, mere cool etc. , men lykken ligger i at være glad for sig selv her og nu, ikke i at blive perfekt. Ønskelisten bringer en gnist tilbage fra barndommen, som livet bare er for kedeligt uden. Og den er meget mere end det, den pejler mig også ind på min vej i livet, da der lige pludselig stod to uddannelser på listen.

Som barn troede jeg på den magiske følelse i at ønske sig ting der kunne bringe glæde og spænding ind i livet, her på trappen til 2012 byder jeg den tro hjerteligt velkommen igen.

Hvad siger du kære Blog Læser? Er du god til at gå efter ønske-stjernerne?

Comments

  1. Eva says:

    God idé! Ønskesedlerne virker i øvrigt også for ikke-materialistiske ønsker. Jeg har lige fundet en beskrivelse af min “ønskekæreste” som jeg skrev for et år siden. Passer perfekt på ham jeg nu er kæreste med!
    Som du skriver, hjælper sådan en ønskeliste – og gerne så konkret som muligt! – en med at erkende hvad man allerhelst vil (have), og det kan også være en god ide at vende tilbage til de gamle ønsker af og til for lige at minde sig selv om hvad det var man drømte om – og hvad man har opnået.
    Hertil kommer jo teorien/loven om tiltrækning – sådan en ønskeseddel er jo en god øvelse i at formulere hvad man gerne vil tiltrække :)

  2. Skønt indlæg Anja – meget inspirerende idé med ønskelisterne :-)

  3. Sødt indlæg og ja, du har helt ret, vi skal blive ved med at ønske og mærke suset.

    Der er også noget magisk ved at skrive ned. Når vi er bevidste om vores ønsker, kan de til tider gå i opfyldelse.

    Kh Cammilla

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s