Affirmations


Jeg har hørt om dem før, men det har ikke rigtig fænget før nu. Positive affirmations, eller på dansk: Positive bekræftelser. Men i takt med at jeg mere og mere lærer om, forstår og integrerer i mit liv, at alt er energi, og at man kan påvirke denne energi, jo mere interesseret i dem bliver jeg. Cheryl Richardson, amerikansk coach og bestseller forfatter, gør sig meget i dem, og hendes entusiasme smitter!

Vi bruger allesammen bekræftelser hver dag, men de er som regel negative i stil med: ” Jeg ved at der er en svær tid forude”, ” Jeg har ikke en chance for at bestå den prøve”, ” Mit liv er hårdt og sådan har det altid været”, ” Jeg kan ikke komme af med min stress, min depression, min kroniske sygdom etc.”.

Statements, udsagn, er noget vi konstant kommer med, og derved skaber vi en historie som er den historie vi lever ud fra. Vi skaber sort uheld for os selv, ved at være overbeviste om at vi er uheldige; vi skaber ulykker ved at fortælle os selv at vi bare er født klodsede og klumsede. Vi sætter hegn op omkring os, og laver forhindringer, når vi siger at vi aldrig bliver slanke, pæne, succesfulde, rige, berømte, dygtige eller hvad det nu kan være. Når nørden tror at hun altid vil være en nørd, og at de populære piger er mere heldige her i livet, så holder hun sig selv fast på det at være nørd, og betyde mindre end andre mennesker.

Hvilken energi sender det lige ud? Hvordan skal tingene kunne ændre sig når man hele tiden bekræfter sine forhindringer, uheld og ulykke overfor sig selv og andre?

Den tanke interesserer mig for tiden, og jeg har købt en notesbog til projektet. Hver gang jeg kan, og mindst en gang om dagen, skriver jeg en positiv bekræftelse ned. F. eks. “Jeg er god til at få gode idéer” Eller man kan udbygge den og sige ” Gode idéer kommer i et konstant flow til mig, og gør mig god til kreative ting”.

I starten vil det måske føles akavet og opstyltet, og slet ikke sandt, men ligeså mange gange man har repeteret en negativ ting for sig selv, ligeså mange gange kræver en ny og mere positiv tanke. Måske kortere, hvis man tillader sig lidt positiv energi ;-)

Comments

  1. Eva says:

    Og det virker! God fornøjelse :)
    Kh Eva

    • spipas says:

      det er jo det, det gør, men som Cheryl siger der skal Action på også. Det er nok der man tit går fejl, det tror jeg næste blogpost skal handle om.
      tak for din kommentar! ;-)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s